Gå til hovedindhold

Kranio sakral terapi i Holstebro

Kranio-Sakral Terapi (KST) er en meget blid, behagelig og effektiv behandlingsform, der kan benyttes af alle aldre – helt fra spædbarns-alderen. Det kan lindre eller fjerne gener som migræne, lændesmerter, spændinger i nakke og skuldre og stresstilstande mm. Behandlingen udføres af en kompetent behandler i trygge rammer, hvor dit velvære er i centrum.

Book tid

Tryg og naturlig

Find balance med Kranio-Sakral Terapi

Hos KST v/ Anne-Kathrine tilbydes Kranio Sakral Terapi som en nænsom og naturlig behandlingsform, der støtter kroppens egne helingsmekanismer og bringer ro til nervesystemet – fra spædbørn til voksne, med behandling i rolige rammer i Holstebro. Læs mere under Hvad er KST?

1

For alle aldre
Skånsomme behandlinger til både børn og voksne.

1

Kroppens balance
Fokus på naturlig lindring og heling.

1

Stærk faglighed
Kontinuerlig uddannelse og viden i anatomi og terapi.

Naturlig genoprettelse af spændinger med Kranio Sakral Terapi

KST er en terapeutisk behandling af centralnervesystemet. Behandlingen består af forskellige teknikker til naturlig genoprettelse af spændinger og skævheder, som belaster centralnervesystemet. Den består af lette tryk på bestemte steder på hovedet, nakken, rygsøjlen, korsbenet, og membranerne, der holder hjernen samt cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) på plads. Læs mere under Hvad kan KST afhjælpe?

Behandling hos KST v/ Anne-Kathrine i Holstebro

Jeg stiftede bekendtskab med Kranio Sakral Terapi tilbage i 2004, hvor jeg blev meget fascineret og imponeret af, hvad behandleren kunne opnå med lette tryk og træk.

I 2022 fik jeg muligheden for at starte op på uddannelsen som Kranio Sakral terapeut hos Trine Rosenberg på KST Akademiet i Silkeborg. Pt. er jeg i gang med uddannelsen, imens jeg sideløbende har klienter og læser ’Anatomi og Fysiologi’, samt ’Sygdomslære’, for at kunne blive fuldt certificeret som Kranio Sakral terapeut.

Jeg arbejder efter den biomekaniske tilgangsvinkel. Du kan læse mere om rammerne for et forløb under Behandling og priser.